Velkommen til Onlinelab
Få mere ud af internettet - vælg onlinelab som din kreative og uafhængige konsulent

Betaler du også for at tabe potentielle kunder?


Netjournalistik Tirsdag d. 12. juli 2011
-

En af fordelene ved internettet er, at du kan få dine besøgendes respons i real-tid. Dette gør internettet til det medie, med absolut kortest distance mellem dig og en potentiel kunde.

Ligeledes er det på internettet, at kunderne lynhurtigt kan afsøge markedet for potentielle leverandører. En internetbruger der leder efter noget, nøjes ikke med den første og bedste løsning – søgendet fortsætter, indtil brugeren følger sig helt sikker på sit valg.

Det er utroligt vigtigt at du ikke kun har en informativ webside, der giver brugeren hvad han/hun leder efter – Opfølgning på kontakt fra brugeren er essentiel!

Formularer er fantastiske – men kun hvis du svarer på dem

At få en besøgende på din webside til at udfylde en formular, er ofte noget vi i branchen anser for at være en konvertering – Altså, at den besøgende går fra at være besøgende til at være kunde. Men hvis du ikke bruger formulardataen til noget, så er handlingen værdiløs.

Et godt eksempel er SEB. Banken har i Sverige lavet en lækker guide, som via 10 spørgsmål klarlægger, hvilken type konto du har brug for. Som afslutning på guiden bedes du om at indtaste kontaktoplysninger, så vil banken ringe til dig og aftale nærmere.

Og det gør man så.. og venter.. og venter.. Og når der er gået en uge, har man selv taget kontakt til andre banker – Men IKKE til SEB, for de gider jo ikke engang ringe til mig, selvom jeg har givet dem svarene på alle deres spørgsmål. Interessen skal gå begge veje.

Det har sikkert ikke været billigt at få sådan en guide udviklet – Men investeringen giver absolut intet afkast, med mindre banken rent faktisk tager sig sammen og svarer på henvendelsen.

Varme leads bliver hurtigt kolde

Tiden fra en bruger afsender en mail eller udfylder en form, til modtageren tager kontakt betyder alt for konverteringsraten. Undersøgelser har vist, at allerede efter en halv times venten, er konverteringsraten halveret.

Dette kan bero på flere ting: Enten har brugeren glemt handlingen og har mistet interessen for produktet, eller også har han/hun fundet tilsvarende produkt et andet sted.

Så gør dig selv og din virksomhed en tjeneste: Hvis du bruger penge på at få udviklet en fancy “call to action” for at få dine brugere til at konvertere – så skal du også gøre din del af arbejdet – ellers er pengene spildt!